Krop, sanser og bevægelse
”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
|
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. I Solstrålen har vi meget fokus på at børnene bruger kroppen og oplever glæden ved bevægelse. Hver fredag samles hele Solstrålen, både vuggestue og børnehave, i vores store fællesrum, hvor vi sammen synger og danser. Vi oplever, at børnene har mulighed for at deltage med deres egne forudsætninger. Størstedelen kender sangene og danser glædeligt med, andre har behov for at se det mere an og opleve, hvordan de øvrige børn deltager. Ofte har mindre søskende glæde af deres store søskende, som kommer over og tager dem i hånden og viser dem dans og fagter. Derudover tilrettelægger vi aktiviteter, hvor vi laver rytmik og bruger vores kroppe. Vi har i Solstrålen flere legezoner, hvor børnene har mulighed for at boltre sig på madrasser, for at understøtte børnenes motoriske udvikling gennem leg. Blandt andet i ”Fri for mobberi”-forløb i børnehaven øver børnene sig i at finde ro i kroppen ved at ligge sammen på og under tæpper og høre rolig musik. Vi oplever, at børnene har stor glæde i at have nogle minutter, hvor de bare kan ligge og slappe af og hvor vi efterfølgende kan tale om, hvad de tænkte på, da de lå og lyttede til musikken. I Solstrålen taler vi ofte med børnene om dét at mærke efter; er jeg sulten eller mæt? Fryser jeg, eller har jeg det varmt – og i så fald; hvad kan jeg gøre, hvis jeg eksempelvis har det for varmt? Hvordan føles det, når der er meget – eller intet – larm på stuen og hvordan kan det være, at man kan lege nogle anderledes, eksempelvis vildere, lege på lege-pladsen end på stuen? Vi taler med børnene om spørgsmål som disse, for at få dem til at tænke over og mærke efter i deres egen krop og dermed danne deres egne erfaringer, som de kan gøre brug af sidenhen. |