SMITTE -model, Sprog og trivselsvurdering
Solstrålen arbejder med både SMITTE-model og sprog- og trivselsvurdering som er pædagogiske redskaber, der er med til at sikre/understøtte børnenes trivsel og udvikling.
SMITTE – modellen og de to vurderingsværktøjer sikre/understøtter også; faglig refleksion, systematisk tilgang og igangsættelsen af pædagogiske tiltag i hverdagen.
Hensigten er at sikre, at alle børn bliver set og hørt, og at pædagogerne får en større indsigt i børnenes behov. Med denne indsigt har Solstrålen et godt afsæt for at skabe kvalitet for alle børn i dagligdagen.
Sprogvurderinger
Formålet med at lave en sprogvurdering er at sikre, at barnet tidligt får et godt og nuanceret sprog, så det har de sproglige kompetencer til at indgå i leg og læringsfællesskaber, og starter i skole med de nødvendige sproglige færdigheder.
I Københavns Kommune bruger vi Socialstyrelsens materiale til at sprogvurdere.
I forældre bliver altid informeret, inden barnet bliver sprogvurderet. I vil også blive inddraget i det videre arbejde med, hvordan vi og I kan understøtte barnets sproglige udvikling og kompetencer.
Selve sprogvurderingen udføres som udgangspunkt af en kendt pædagog.
Trivselsvurderinger
I Københavns Kommune benytter det pædagogiske personale sig af TOPI, som er et trivselsskema, til at vurdere og registrere børnenes trivsel. TOPI er et internt pædagogisk refleksionsredskab, som retter det pædagogiske personales opmærksomhed mod børnenes trivsel. Børnenes trivsel og udvikling vurderes 2 gange om året ift:
- Grøn trivsel – barnet trives godt, udvikler sig og lærer.
- Gul trivsel – Der er signaler på, at barnet ikke trives og det skal undersøges nærmere.
- Rød trivsel – barnet trives ikke og der skal sættes en pædagogisk indsats i gang.
Der er altid en tæt løbende dialog med jer om jeres barns trivsel og udvikling. Hvis der skal er punkter som vi og I skal være særlige opmærksomme på eller at der er behov for at få lavet en konkret handleplan, benytter vi SMITTE-modellen.
SMITTE-modellen
SMITTE- modellen er pædagogiske redskab som understøtter en systematisk og kontinuerlig tilgang til arbejde med videreudviklingen af vores pædagogiske praksis i hverdagen. Ved hjælp af modellen får vi drøftet og planlagt nye pædagogiske tiltag i hverdagen.
Vi benytter både SMITTE-modellen ved konkrete pædagogiske aktiviteter og situationer (fx samling, rytmik) og ved pædagogiske tiltag med fokus på et barn eller en gruppe.
Der er fem elementer, der arbejdes med i SMITTE-modellen:
- Sammenhæng – hvorfor vil vi? Hvad der vilkårene?
- Mål – hvad vil vi?
- Tiltag – hvordan gør vi? Metode overvejelser?
- Tegn – hvad ser vi efter?
- Evaluering – Hvad fik vi ud af det? Dokumentations overvejelser